En konkret udfordring...

Du og din kæreste sidder i sofaen og hygger jer en fredag aften. I har lige spist og bonusbarnet er gået ind på sit værelse for at lege. I sidder tæt og fortrolige – lige dét du har længtes efter hele dagen. Pludselig kommer bonus-barnet løbende og vil have faren med i sin leg. Ligesom dig, vil bonusbarnet have din kærestes opmærksomhed. Måske oplever du, netop i dét øjeblik din kæreste rejser sig for at lege med sit barn, følelsen af jalousi. Der bliver måske vækket en følelse af irritation eller måske mærker du en følelse af vrede inden i dig. Ikke en rar følelse at være dig, lige dér!”.

Hvad skete der?

Dit bonusbarn får den opmærksomhed og nærvær, som du har ønsket og længtes efter, men netop lige har mistet. Det vil sige, at vi “mistede” det nærvær vi havde, og det gav anledning til en følelse af jalousi. Det er ikke en særlig behagelig følelse af sidde tilbage med. Så på et kort øjeblik kan der ske et følelsesmæssigt skift.

Fra at have været i en tilstand af ro, nærvær og samhørighed - kan du pludselig opleve at sidde tilbage i sofaen med følelsen af at være alene og forladt. Er det et mønster, du kan genkende? Vil du gerne ændre din situation? Så forstil dig, hvordan det vil være at kunne give slip på følelsen af jalousi og istedet skabe fokus hen imod dét, der nærer dig og fylder dig op med kærlighed og nærvær.

Få professionel rådgivning i trygge rammer

Tag skridtet til at få løst din konkrete problematik ved at få rådgivning og sparring af en specialist indenfor sammenbragte familie, som netop har fokus på bonusmor problemstillinger. Du vil opnå at få klarhed på din konkrete problematik, få lettet dit hjerte og mulighed for at komme godt videre i livet som bonusmor.

Min praksis har central beliggenhed i Aalborg med parkering lige udenfor, en diskret indgang og et indbydende samtalerum, hvor du vil blive mødt i en behagelig tryg atmosfære.

Her er fokus på at skabe et frirum til dig, hvor du kan få lov at dele alle de “forbudte” følelser. For at møde dig i fleksible rammer tilbyder jeg også sessioner online og pr. telefon, så uanset hvor du bor i Danmark, så tilbydes du muligheden for forandring i dit bonusmor-liv.


Hvorfor er jeg den rigtige til at hjælpe dig?

Jeg hedder Dorte, og min passion er at hjælpe dig med at få de allerbedste betingelser for at trives i bonusmor-livet, og dermed skabe de bedste rammer for dig selv og for din sammenbragte familie.

Jeg er selv bonusmor, og har haft glæde af hjælp, rådgivning og sparring undervejs. Jeg har samlet alt det bedste fra alle de steder, jeg selv har hentet inspiration, min psykoterapeutiske uddannelse og skruet det sammen til nogle genveje, som andre bonusmødre kan få glæde af.

Dorte Andersen

Psykoterapeut & stifter af sammenbragte familier

"Oplever du en konkret problematik der gentager sig igen og igen, som du ikke helt kan gennemskue, hvordan du får løst? Det kan være følelsen af jalousi eller måske eks-konen, som du oplever fylder for meget eller måske noget helt andet.

Så kan jeg faktisk godt hjælpe dig"

Sådan foregår det!

Book en uforpligtende konsultation, hvor vi får afklaret om et forløb er noget for dig. Det foregår via telefon eller personligt møde, hvor du skal afsætte ca. 20 minutter. Hvis du vælger at tage skridtet og få din konkrete udfordring løst, så booker du forløbet med 3 sessioner á cirka 75 minutter.

Prisen for forløbet: "En konkret udfordring" er kr. 2.100,-. Der er mulighed for ratebetaling. Når du har booket forløbet vil modtage en opstartsmail med spørgsmål, som du svarer på og sender retur til mig inden første session. Forløbet lykkedes bedst, når du arbejder aktivt mellem sessionerne med de værktøjer og redskaber, du får med dig i sessionerne."