fbpx

3 tips til ferien

Få det bedste ud af ferien!

I ferietiden kan der opstå uventet frustrationer og konflikter, som kan være svært at undgå, når man er sammen intensivt i længere perioder af gangen.

Her er nogle gode råd, så I forhåbentligt kan få en ferie med en god balance og overskud.

Råd 1: Planlægningsfasen
En af de helt store udfordringer for sammenbragte familier er at få planlægningen til at falde på plads. Der skal koordineres med eks’er og måske har der været flere skilsmisser, så der er flere, der skal involveres. Start derfor i god tid med planlægningen. Hvis fokus er på rummelighed og en god kommunikation med børnenes respektive biologiske forældre, så lykkedes det meget bedre.

Råd 2: Forventninger, der ikke lever op til virkeligheden
På den længeventede ferie kan det ofte hurtigt ende med et par skuffede voksne, hvis ikke de har afstemt forventningerne til ferien med hinanden og med børnene. Så det er vigtigt at tale forventningerne igennem på forhånd og ikke være for urealistiske i forhold til, at det måske ikke er helt så rosenrødt og sjovt hele tiden.

Råd 3: Når behovene er forskellige
Når ferieplanlægning er gået op, og man kan kommer afsted på ferien, så kan det være svært at stille alle familiens medlemmer tilfreds hele tiden. Man er intens sammen og det kan åbne op for konflikter. For selvfølgelig bliver børn utilfredse, og selvfølgelig vil børn have det på forskellige måder. Så de voksne skal turde at tage de konflikter, der opstår. Hav gerne fokus på, at hver enkelt får opfyldt et ønske til ferien, så alle føler at deres behov bliver taget alvorligt. Prøv også at skabe frirum, hvor I også hver især får lidt alenetid.

I ønskes en dejlig ferie med masser af overskud og kærlighed.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *