Bevar julefreden

For sammenbragte familier kan det være svært at få samværet til at gå op i en højere enhed – især når julen står for døren.  Mere om det senere…

Hvilken familie vil vi være?
Der er mange måder at være sammenbragt familie på. Først og fremmest er det vigtigt, at familien definerer sig selv som familie.Undgår parret at tage stilling til, hvordan de gerne vil være en familie sammen, oplever de typisk, at de splittes som to familier i én.

Der er stor forskel på den traditionelle kernefamilie og den moderne sammenbragte familie, og det kan være en hjælp, hvis den sammenbragte familie, begynder at erkende dét. Jeg spørger oftes ind til, hvilke forventninger, drømme og ønsker der er til den nye familie. Det er vigtigt, at parret taler med hinanden om, hvilken familie, de gerne vil være og får afstemt deres forventninger til hinanden.

Som bonusmor er det også vigtigt, at hun tager stilling sin nye rolle og vælger at være eksempelvis aktiv, deltagende voksen eller måske beslutter, at at der er dele i bonusmor livet, som hun ikke ønsker at deltage i.

Og så er det med julen…
Her gælder også rådet om at forventningsafstemme og ikke mindst i god tid at få planlagt, hvordan julen skal forløbe. Det kan eksempelvis være helt praktiske opgaver omhandlende pakkekalender; skal de have hele december eller blot de dage, hvor de bor hos familien? Det er også vigtigt, at lave klare samværsordninger i julen, således at der er nogle trygge rammer at læne sig ind i, både for børn og voksne.
Det kan være hårdt at være sammen i en sammenbragt familie, både i hverdagen og f.eks. i juleferien, hvor vi måske kan have fået opbygget et idealbillede af, at alt bare skal være helt perfekt. Men i en sammenbragt familie kan der være en masse svære følelser til stede, som der ikke er i en almindelig kernefamilie. Det kan f.eks. være de “forbudte” følelser – at man kan være jaloux på den andens børn, eller man kan synes, at en far forkæler og fokuserer på sit eget barn fremfor de fælles børn osv.
Så give jer god tid til at forventningsafstemme, så I forhåbentligt får en ferie, hvor der kan være plads til alle. En juleferie som forhåbentligt kan rumme alles behov, både voksne og børn.
I ønskes alle en glædelig og hjertevarm jul.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *