Skilsmisse – ny familie!

Skilsmisse

Hvert år oplever rigtig mange børn, at deres forældre går fra hinanden. Det at blive skilt kan være en opslidende, sårbar og hård proces. Både for de voksne og børnene.  I sådan en proces kan mange følelser, tanker og bekymringer komme i spil. Hvordan skal fordelingen af børnene være? Hvem skal børnene være hos juleaften? Eller hvordan med ferier? Og hvem skal man nu dele sine oplevelser med, når der sker noget godt eller skidt med børnene? Spørgsmålene er mange, og kan virke overvældende i det i forvejen følelsesmæssige kaos, som en skilsmisse kan forårsage.

Far’s eller mor’s nye kæreste

Hvad sker der, når en ny kæreste kommer ind i billedet? Hvordan fortæller man børnene, at nu er mor ikke længere far’s kone eller kæreste. Nu er det en anden person, som børnene ikke selv har valgt skal være i deres liv. Den nye kæreste har forelsket sig i børnenes far eller mor – men der følger også børn med, som vil blive en del af deres liv fremover. Den dag, hvor den “nye” familie skal flytte sammen, kan der komme konflikter og manglende samhørighed kan opstå mellem de voksne. Her vil det være godt at arbejde sammen om, hvordan jeres nye familie skal være. Hvilke værdier er vigtige for jer? Hvordan skal de praktiske opgaver fordeles? Hvordan med opdragelse? Hvilken rolle skal bonusmor eller bonusfar have?

Rådgivning og sparring

Både i processen med skilsmisse og etableringen af ny familie kan det være en fordel at få konkrete værktøjer og sparring hos en ekspert indenfor området. En som ikke er veninde, far, mor – en som ikke er involveret følelsesmæssigt, men som kan hjælpe til at håndtere svære situationer og konflikter. Sådan at livet bliver nemmere, mere harmonisk og kærligt. Til glæde for alle.

Du er velkommen til at kontakte mig for høre mere.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *