Workshop

workshop

Det er desværre ikke altid lige let at få en sammenbragt familie til at lykkedes. Undersøgelser viser, at 75% går fra hinanden igen. Formålet med workshoppen er at give en større forståelse af de dynamikker, der er i en sammenbragte familie, og at du med denne forståelse kan gå hjem med nye redskaber, indsigter og inspiration.

Der er mange aspekter af bonus-rollen, som du af gode grunde ikke ved noget om, når du bliver en del af en sammenbragt familie. 

Det at blive bonusmor kan vise sig at være en større udfordring end du havde forventet. Det er der faktisk en rigtig god grund til. Alle mulige svære følelser og tanker, du ikke vidste, du havde, kommer nemlig i spil. Du bliver udfordret mentalt og psykisk på en måde, som du måske ikke helt ved, hvordan du skal håndtere.

Herudover er der vilkår og forudsætninger, som du er underlagt, når du er en del af en sammenbragt familie. De er nemlig anderledes end dem i en kernefamilie. På workshoppen vil du muligheden for at bliver klogere på de præmisser, som er grundlæggende for den sammenbragte familie. Du vil efter workshoppen gå hjem med nogle svar på, hvorfor udfordringerne er der, og hvad der skal til for at ændre dem.

Workshoppen vil bestå af oplæg, individuelle og gruppeopgaver. Inden workshoppen vil du få tilsendt materiale og spørgeskema, så dagen kan blive så effektiv som muligt.

Så hvis du vil blive bedre til blive skrap på, hvad der er på spil og vide, hvordan du skal forholde dig til dette, så er denne workshop noget for dig.

“Jeg føler nogen gange, at jeg er ved at miste mig selv.”

Efter forløbet har jeg fået indsigter og overblik i, hvad der kan være i spil i min sammenbragte familie. Jeg er gået hjem med en ny forståelse og nye handlingsmuligheder, som gør, at jeg har fået fornyet energi til at være bonusmor.
udtalese fra bonusmor

Workshoppen giver dig

Du får en grundig introduktion til vilkårene i den sammenbragte familie. Herunder en gennemgang af de meste relevante udfordringer, viden og værktøjer til at gøre livet som bonusmor nemmere for dig.

Hvad lærer du?

Du lærer at blive bedre til at tage din plads og få indsigter i de dynamikker, der er på spil i den sammenbragte familie. Bliv bedre til at give slip på negativ energi og fokuser istedet på kærligheden, og dét der nærer dig. 

Tilmeld dig her

Workshoppen finder sted centralt i Aalborg. Tæt på offentlig transport og gode parkeringsmuligheder.

Deltag enten den 31. Januar eller den 28. februar. Kl. 10.00-15.00. 

Pris er kr. 950,- pr. deltager. Max. 4 deltager. Beløbet inkluderer kaffe/the/vand, snacks og materiale. Frokost er ikke inkluderet. Du er velkommen til at medbringe din egen eller hente i frokostpausen.

Det er vigtigt for mig, at der er god tid og plads til hver enkelt deltager. Derfor er der et begrænset antal pladser. På den måde sikrer jeg muligheden for, at alle kan komme til orde og få det med hjem, de er kommet for.